Skat og moms i 2026: Guide til virksomheder og ejere

Hvad er forskellen på skat og moms?

Skat og moms er to forskellige dele af virksomhedens økonomi. Indkomstskat vedrører indkomst eller skattepligtigt overskud, mens moms som udgangspunkt knytter sig til momspligtigt salg. Om en betaling vedrører ejeren, selskabet eller en momsopgørelse, er derfor afgørende for, hvordan den skal forstås.

Denne guide samler centrale regler for danske virksomheder og deres ejere med udgangspunkt i 2026. Den omfatter både personlig beskatning, selskaber og grænseoverskridende moms. Specialregler kan ændre behandlingen, så satser og beskrivelser skal læses sammen med betingelserne og de officielle kilder. Regler og beløbsgrænser er kontrolleret 16. oktober 2026.

Hvordan beskattes enkeltmandsvirksomhed, ApS og A/S?

I en enkeltmandsvirksomhed beskattes ejeren af virksomhedens resultat efter de relevante person- og virksomhedsregler. Et ApS eller A/S er derimod et selvstændigt skattesubjekt, hvor selskabets skat og ejerens skat opgøres særskilt.

Et ApS og et A/S er forskellige selskabsformer, men har som udgangspunkt samme almindelige selskabsskattesats. Valget ændrer ikke automatisk momsbehandlingen af de varer eller ydelser, virksomheden leverer. Moms følger blandt andet aktivitet og leveringsforhold, ikke blot bogstaverne efter navnet.

Hvordan beskattes overskud i en enkeltmandsvirksomhed?

Ved almindelig personbeskatning indgår virksomhedens overskud og relevante øvrige poster i ejerens skatteopgørelse. Der er forskel på indkomst, private hævninger og penge på bankkontoen: En overførsel til privatøkonomien er ikke en lønudgift til ejeren.

Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er alternative regelsæt for kvalificerende selvstændig erhvervsvirksomhed. De er ikke selvstændige selskabsformer. Skattestyrelsens vejledning om skat af egen virksomhed beskriver de overordnede muligheder og sammenhængen med forskudsopgørelse og oplysningsskema.

Hvad er forskellen på personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst?

Indkomsttypen har betydning for beskatningen. Løn og virksomhedens overskud kan indgå i personlig indkomst efter de relevante regler. Renter vedrører ofte kapitalindkomst, mens udbytte og gevinster på almindelige aktier og anparter typisk er aktieindkomst for personer.

Betegnelserne kan ikke byttes rundt efter eget valg. Indkomst fra et investeringsprodukt kan også være omfattet af andre principper end almindelige aktier. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at vide, at pengene kommer fra en investering; ejer, produkttype og beskatningsordning har betydning.

Hvilke grænser gælder for mellem-, top- og toptopskat i 2026?

Fra 2026 er den tidligere topskat ændret til mellemskat, og der er indført nye trin. Tabellen viser tillægsskatter og grænser for personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag; den viser ikke den samlede skatteprocent.

Bundskat, kommuneskat, eventuel kirkeskat og relevante fradrag indgår også. Satserne ovenfor vedrører den del af grundlaget, der overstiger det enkelte trin. Kapitalindkomst har særskilte regler, så tabellen må ikke anvendes som en samlet skatteberegning. Se Skattestyrelsens satser for 2026.

Hvad er kapitalindkomst, og hvordan beskattes den?

Kapitalindkomst omfatter blandt andet renter og visse andre finansielle indtægter og udgifter. Renteindtægter beskattes som hovedregel som kapitalindkomst for personer, mens renteudgifter kan påvirke nettokapitalindkomsten efter fradragsreglerne.

Der er ikke én fast skatteprocent for al kapitalindkomst. Beskatningen afhænger blandt andet af positiv eller negativ nettokapitalindkomst og den øvrige skatteberegning. Positiv nettokapitalindkomst kan indgå i mellemskattegrundlaget efter særskilte regler; grundbeløbet er 55.000 kr. for en ugift i 2026, mens der gælder ægtefælleregler.

Læs Skattestyrelsens vejledning om renteindtægter. Renter, aktieudbytte og afkast fra andre værdipapirer skal ikke uden videre behandles ens.

Hvordan beskattes aktieindkomst og udbytte i 2026?

For personer omfatter aktieindkomst blandt andet udbytte og skattepligtige gevinster på almindelige aktier og anparter. I 2026 er satsen 27 % af de første 79.400 kr. og 42 % af den del, der overstiger grænsen. Grænsen er ikke et skattefrit beløb.

For ægtefæller, der er gift og samlevende ved indkomstårets udløb, gælder en samlet dobbeltgrænse på 158.800 kr. i 2026. Både udbytter og gevinster indgår i årets relevante aktieindkomst. Se Skattestyrelsens regler om aktieindkomst. Særlige investeringsordninger og produkter kan følge andre regler.

Hvilken skat gælder ved salg af anparter?

Ved en privatpersons salg af almindelige anparter er det den skattepligtige gevinst, ikke nødvendigvis hele salgsprisen, der indgår i aktieindkomsten. Anskaffelsessum og relevante opgørelsesregler har derfor betydning. Salget skal ses sammen med årets øvrige aktieindkomst.

Tab behandles forskelligt afhængigt af aktiernes eller anparternes karakter. Rettidig oplysning og dokumentation kan have betydning, og reglerne for aktier optaget til handel og andre aktier er ikke identiske. Hvis et selskab sælger kapitalandelene, gælder selskabsregler frem for privatpersonens progressionsgrænse. Skattestyrelsens juridiske vejledning beskriver principperne for gevinst og tab.

Hvor meget betaler et ApS eller A/S i selskabsskat?

Den almindelige selskabsskattesats er 22 % i 2026. Skatten vedrører selskabets skattepligtige overskud, som kan være forskelligt fra regnskabets resultat på grund af skattemæssige reguleringer.

Beskatningen stopper ikke nødvendigvis ved selskabet: Hvis ejeren senere modtager løn eller udbytte, kan der også ske beskatning hos ejeren. Selskabets skat og ejerens skat er to forskellige niveauer. Aktuelle regler fremgår af Skattestyrelsens vejledning om selskabsskat.

Hvornår betales selskabsskat og acontoskat?

Ordinær acontoskat har som udgangspunkt betalingsfrister 20. marts og 20. november i indkomståret. En eventuel tredje frivillig rate har frist 1. februar året efter. Falder fristen i en weekend eller på en helligdag, flyttes den efter reglerne.

Acontoskat er betaling i løbet af skatteforløbet og ikke en selvstændig skatteart. Den endelige opgørelse kan medføre restskat eller overskydende skat samt relevante tillæg eller godtgørelser. De aktuelle satser og frister fremgår af Skattestyrelsens selskabsskattevejledning.

Hvad er forskellen på løn, udbytte og private hævninger?

Løn fra eget selskab vedrører arbejde i et ansættelsesforhold og har betydning for både selskabets lønbehandling og ejerens personlige skat. Udbytte vedrører en udlodning til ejeren og er underlagt både selskabsretlige og skattemæssige betingelser.

En enkeltmandsvirksomheds ejer udbetaler derimod ikke løn til sig selv på samme måde som et selskab. Private hævninger er ikke en almindelig lønomkostning, der reducerer overskuddet. Forskellen er central, når virksomhedens økonomi og ejerens privatøkonomi skal forstås.

Selskaber har også pligter til indberetning og eventuel indeholdelse af udbytteskat. Se regler om udbytte og udbytteskat.

Hvilken betydning har holding, ejerlån og mellemregninger?

Når kapitalandele ejes gennem et selskab, kan andre regler gælde end ved privat ejerskab. Visse gevinster på kvalificerende kapitalandele kan være skattefri for selskabet, men det afhænger af betingelserne. Det betyder ikke, at pengene derefter kan overføres skattefrit til den private ejer. Se eksempelvis reglerne om skattefri porteføljeaktier.

En mellemregning er heller ikke i sig selv en tilladelse til at bruge selskabets midler privat. Lån til en kontrollerende fysisk ejer kan udløse beskatning som løn eller udbytte. Reglerne om aktionærlån er ændret fra 2026; den konkrete behandling kræver de gældende regler og det faktiske forløb.

Hvad er virksomhedsordningen?

Virksomhedsordningen er et valgfrit regelsæt for kvalificerende personligt drevet erhvervsvirksomhed. Det kan blandt andet give mulighed for at opspare overskud mod en foreløbig virksomhedsskat på 22 % og påvirke behandlingen af erhvervsmæssige renter.

De 22 % er ikke nødvendigvis den endelige beskatning. Ved senere overførsel af opsparet overskud til privatøkonomien sker beskatning efter ordningens regler med hensyntagen til den allerede betalte virksomhedsskat.

Ordningen kræver regnskabsmæssig adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomi og har regler om blandt andet indskud, hævninger og rentekorrektion. Den gør ikke en enkeltmandsvirksomhed til et ApS. Skattestyrelsen beskriver virksomhedsordningens rammer.

Hvad er kapitalafkastordningen?

Kapitalafkastordningen er et forenklet alternativ til virksomhedsordningen for kvalificerende selvstændige. Et beregnet kapitalafkast kan flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst efter ordningens regler.

Den er ikke det samme som selskabsbeskatning, og resultatet afhænger af kapitalgrundlag, satser og ejerens øvrige forhold. Der findes desuden særskilte betingelser for eventuel konjunkturudligning. Skattestyrelsens overordnede vejledning om virksomhedsskatteloven skelner mellem de to ordninger.

Hvilke virksomhedsudgifter giver skattemæssigt fradrag?

Erhvervsmæssige driftsudgifter kan være fradragsberettigede, når betingelserne er opfyldt og udgifterne kan dokumenteres. Private udgifter bliver ikke fradragsberettigede, fordi de betales fra virksomhedens konto.

Udgifter med både privat og erhvervsmæssig anvendelse kræver en relevant afgrænsning. Der gælder særregler for blandt andet etablering, repræsentation, biler og andre udgiftstyper. Se Skattestyrelsens fradragsvejledning.

Hvad er forskellen på driftsudgifter, afskrivninger og hensættelser?

Et køb er ikke altid fuldt skattemæssigt fradragsberettiget med det samme. Driftsmidler kan være omfattet af afskrivningsregler; den almindelige småaktivgrænse er 36.000 kr. i 2026 med betingelser om blandt andet sammenhængende aktiver og momsgrundlag.

Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger kan være forskellige. Hensættelser følger også særskilte regler og giver ikke automatisk fradrag. Det forklarer, hvorfor regnskabets resultat og den skattepligtige indkomst kan afvige.

Hvad betyder A-skat, AM-bidrag og personalegoder?

Når virksomheden har ansatte, opstår pligter vedrørende lønindberetning, indeholdelse og betaling. Det gælder også løn til en ejer, som er ansat i sit eget selskab. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er ikke det samme som virksomhedens selskabsskat.

AM-bidrag er som hovedregel 8 % af det relevante grundlag. Fra 2026 indtræder bidragspligten først fra det indkomstår, hvor personen fylder 18 år. Pension, personalegoder og godtgørelser kan have andre eller supplerende regler. Se skat af ansattes løn og AM-bidrag.

Hvornår skal en virksomhed momsregistreres?

Ved salg af momspligtige varer og ydelser gælder som udgangspunkt registreringspligt, når salget overstiger 50.000 kr. inden for et kalenderår. Beløbet vedrører relevant omsætning, ikke overskud. Der findes både undtagelser og særlige registreringspligter, blandt andet ved visse køb fra udlandet.

Momsfritagne aktiviteter og frivillig registrering skal vurderes efter deres egne betingelser. At virksomheden er lille eller ikke har overskud, betyder derfor ikke automatisk, at den er uden momspligter. Se vejledningen om momsregistrering.

Hvor meget er dansk moms, og hvad er købs- og salgsmoms?

Den almindelige danske momssats er 25 % af beløbet uden moms. Momsen udgør derfor 20 % af en pris, hvor 25 % moms allerede er inkluderet. Eksempelvis består en pris på 1.250 kr. af 1.000 kr. plus 250 kr. i moms.

Salgsmoms vedrører virksomhedens momspligtige salg. Købsmoms vedrører moms på indkøb, men kun den fradragsberettigede del indgår som fradrag i opgørelsen. Den almindelige sats betyder heller ikke, at alle transaktioner skal pålægges dansk moms. Se Skattestyrelsens juridiske vejledning om momssatsen.

Hvornår er der fuldt, delvist eller intet momsfradrag?

Momsfradrag afhænger blandt andet af indkøbets anvendelse og dokumentationen. Et rent privat køb giver ikke momsfradrag. Indkøb til både private og erhvervsmæssige formål eller til både momspligtige og momsfritagne aktiviteter kan kræve en fordeling.

Fællesomkostninger ved blandede aktiviteter følger særlige regler. Der er også fradragsbegrænsninger for bestemte udgiftstyper, så en erhvervsmæssig udgift giver ikke nødvendigvis fuldt momsfradrag. Momsfradrag og skattemæssigt fradrag skal vurderes hver for sig.

Skattestyrelsens vejledning om momsfradrag beskriver betingelser og eksempler.

Hvilke aktiviteter er momsfrie, og hvad er lønsumsafgift?

Visse aktiviteter er fritaget for moms efter særlige betingelser, eksempelvis på dele af sundheds-, undervisnings- og finansområdet. En branches betegnelse er ikke i sig selv dokumentation for momsfritagelse, og en virksomhed kan have både momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Momsfritagne aktiviteter kan i stedet være omfattet af lønsumsafgift. Grundlaget og metoden afhænger af aktivitet og virksomhedsforhold, og ikke enhver momsfritagelse medfører samme afgift. Se Skattestyrelsens vejledninger om momsfrie ydelser og lønsumsafgift.

Hvorfor afregner små og store virksomheder moms forskelligt?

Momsperioden afhænger blandt andet af momspligtig omsætning, opstart og registreret afregning. Skattestyrelsen beskriver disse hovedgrupper:

Det er virksomhedens registrerede periode, der er afgørende i praksis. En omsætningsændring betyder ikke, at virksomheden frit kan vælge en anden frist.

Hvilke momsfrister gælder i 2026?

For almindelig kvartalsafregning er fristerne for 2026: 1. kvartal den 1. juni, 2. kvartal den 1. september, 3. kvartal den 1. december og 4. kvartal den 1. marts 2027. For halvårsafregning er fristerne den 1. september 2026 og 1. marts 2027.

Månedsmoms har sin egen kalender og særlige datoer omkring blandt andet ferie og helligdage. OSS og andre ordninger har separate frister. Se den aktuelle momsfristkalender hos Skattestyrelsen. Indberetning og betaling er to forskellige pligter.

Skal der indberettes moms uden aktivitet, og hvordan forstås rettelser?

En momsregistreret virksomhed kan have pligt til at indberette, selv om der ikke har været aktivitet. En nulindberetning er ikke det samme som at afmelde virksomheden for moms.

Fejl vedrører den relevante momsperiode og skal håndteres efter reglerne om rettelser. En efterfølgende kreditnota og en fejl i en tidligere angivelse er ikke nødvendigvis samme situation. Skattestyrelsen beskriver nulindberetning og henviser til rettelser under momsindberetning.

Hvilken betydning har fakturaer, dokumentation og momsperioder?

Momsopgørelsen bygger på dokumentation for virksomhedens transaktioner. Fakturadato, levering, forudbetalinger og særlige transaktioner kan få betydning for periodetilhørsforhold, så bankens betalingsdato kan ikke alene afgøre momsperioden.

Dokumentationskrav gælder også fradrag og handel med udlandet. En bankpostering viser en betaling, men dokumenterer ikke nødvendigvis alle oplysninger om en leverance. Skattestyrelsen beskriver sammenhængen i sin vejledning til momsregnskabet.

Hvordan fungerer moms ved handel med virksomheder i EU?

Ved mange grænseoverskridende handler mellem virksomheder i EU sker salget uden dansk moms, mens køberen beregner moms efter reglerne i sit land. Varer og ydelser følger dog ikke altid samme betingelser, og der er undtagelser.

Købers status, momsnummer og dokumentation for transport eller leveringssted kan være afgørende. EU-salg uden moms kan også kræve særskilt indberetning ud over den almindelige momsangivelse. Se Skattestyrelsens vejledning om EU-salg.

Hvad er reverse charge og moms ved køb fra udlandet?

Reverse charge betyder omvendt betalingspligt: Køberen beregner og angiver moms i stedet for, at leverandøren opkræver den på almindelig vis. Det kan blandt andet være relevant ved visse køb af udenlandske ydelser.

En faktura uden moms betyder derfor ikke nødvendigvis, at transaktionen er uden momsmæssige konsekvenser. Fradragsretten skal samtidig vurderes særskilt, så beregnet købsmoms ikke automatisk er økonomisk neutral. Fast ejendom, arrangementer og visse andre ydelser har særlige leveringsstedsregler. Se køb af varer og ydelser i EU.

Hvad gælder ved import og eksport uden for EU?

Varehandel uden for EU kan involvere både moms, told og registreringer. Eksport uden dansk moms kræver, at betingelserne og dokumentationskravene er opfyldt; en udenlandsk adresse alene er ikke tilstrækkelig.

Ydelser følger andre leveringsstedsregler end varer, og der kan være forskel på erhvervskunder og privatkunder. Det er derfor ikke korrekt generelt at kalde alt salg til udlandet momsfrit. Se Skattestyrelsens vejledninger om køb uden for EU og salg uden for EU.

Hvilken moms gælder ved salg til private i EU?

Ved salg til private i andre EU-lande har både leverancens art og leveringsstedet betydning. For bestemte grænseoverskridende salg er en fælles grænse på 10.000 euro relevant for, om dansk moms kan anvendes under de særlige betingelser.

Grænsen gælder ikke som en universel fritagelse for alle ydelser eller alle udenlandske kunder. Der kan være pligt til moms i kundens land, og enten OSS eller lokal momsregistrering kan være relevant. Se Skattestyrelsens oversigt over salg til private i EU.

Hvad er Moms One Stop Shop og EU-ordningen?

Moms One Stop Shop er en frivillig ordning, som kan samle indberetning og betaling af moms på omfattede salg til private i EU. EU-ordningen omfatter blandt andet kvalificerende fjernsalg af varer og ydelser, der skal beskattes i et andet EU-land, hvor sælgeren ikke er etableret.

Ordningen er en administrativ forenkling og ikke en momsfritagelse. Momsen beregnes efter de relevante satser og regler i forbrugslandet. OSS dækker heller ikke nødvendigvis alle transaktioner eller alle lokale registreringsbehov. Se EU-ordningens anvendelsesområde.

Hvad er forskellen på OSS, IOSS og Ikke-EU-ordningen?

Importordningen, ofte kaldet IOSS, vedrører kvalificerende fjernsalg af varer fra lande uden for EU til forbrugere i EU. Forsendelsens reelle værdi må højst være 150 euro, og bestemte varetyper er undtaget. Ordningen er ikke den samme som EU-ordningen for varer, der sendes fra et lager i EU.

Ikke-EU-ordningen vedrører kvalificerende ydelser fra virksomheder uden for EU til private i EU. Valget af særordning afhænger derfor af leverancen og virksomhedens etablering. Skattestyrelsen beskriver Importordningen og Ikke-EU-ordningen, herunder aktuelle regler om indberetning og betaling.

Hvad er EU’s momsfritagelse for små virksomheder?

Ordningen om momsfritagelse i EU for små virksomheder er noget andet end OSS. Den kan under betingelser give adgang til andre EU-landes fritagelser, når den samlede årlige EU-omsætning højst er 100.000 euro, og de relevante nationale tærskler også er overholdt.

Godkendelse og øvrige betingelser er nødvendige, og fritagelse kan påvirke momsfradraget. Grænsen erstatter ikke den almindelige danske registreringsgrænse på 50.000 kr. Se Skattestyrelsens oversigt og de fælles betingelser.

Hvilke særlige skatte- og momsområder kan også være relevante?

Fast ejendom, biler, brugte varer, rejseydelser, koncerner og grænseoverskridende aktiviteter kan være omfattet af særregler. Eksempelvis er brugtmoms en særlig ordning og ikke en generel regel for ethvert videresalg.

På ejerområdet kan pension, særlige investeringskonti, udenlandske forhold, generationsskifte og virksomhedsoverdragelse kræve selvstændig vurdering. De omfattes ikke automatisk af de almindelige satser for løn eller aktieindkomst. Et bredt overblik kan pege på regelområdet, men kan ikke erstatte det konkrete regelsæt for en særlig transaktion.

Hvordan hænger indberetning, Skattekonto og betaling sammen?

En indberetning oplyser et beløb til myndighederne, mens en betaling afvikler en forpligtelse. Den ene handling erstatter ikke den anden. På Skattekontoen samles flere af virksomhedens krav og betalinger, og et samlet indestående kan blive anvendt på andre forfaldne krav.

For sen indberetning eller betaling kan medføre foreløbige fastsættelser, afgifter og renter. Oplysningsskema, moms, løn og selskabsskat har forskellige frister. Se Skattestyrelsens fristoversigt og vejledningen til Skattekontoen.

Hvorfor er skat og moms også et spørgsmål om likviditet?

Penge på virksomhedens konto kan vedrøre moms, lønindeholdelser eller andre kommende betalinger. Skattepligtig indkomst og det regnskabsmæssige resultat siger derfor ikke alene, hvor meget likviditet der frit kan disponeres over.

Sammenhængen mellem bogføring, indberetninger og betalinger er en del af virksomhedens økonomiske overblik. Arventos ydelse Digital bogføring omfatter bogføring og økonomiopgaver efter aftale. De konkrete pligter afhænger af virksomhedens aktiviteter, ejerforhold og den relevante skatte- eller momsregel.

Kort resumé: Skat og moms: Virksomhedsform, indkomst, fradrag og frister

Skat vedrører indkomst eller skattepligtigt overskud, mens moms som udgangspunkt knytter sig til momspligtigt salg. Skattemæssigt fradrag og momsfradrag er forskellige spørgsmål, og virksomhedens bankindestående viser ikke alene, hvad der er til rådighed efter kommende betalinger.

• Virksomhedsform: I en enkeltmandsvirksomhed beskattes ejeren efter de relevante person- og virksomhedsregler. ApS og A/S er selvstændige skattesubjekter, så selskabets skat og ejerens skat skal holdes adskilt. Private hævninger er ikke det samme som løn fra et selskab.
• Indkomst og overskud: Personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst følger forskellige regler. Regnskabets resultat kan afvige fra skattepligtig indkomst, blandt andet på grund af afskrivninger og fradragsregler. Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er særskilte ordninger med betingelser.
• Moms og udland: Registrering, fradrag og afregningsperiode afhænger af virksomhedens forhold. EU-handel, reverse charge, eksport, OSS og IOSS har forskellige anvendelsesområder; kundens land er ikke alene nok til at afgøre behandlingen.
• Indberetning og betaling: Moms, løn og selskabsskat har egne forløb og frister. En indberetning erstatter ikke betaling. Guidens satser og beløbsgrænser vedrører 2026 og skal læses sammen med betingelserne og de officielle kilder.