Hvad er forskellen på årsregnskab, årsrapport og skatteregnskab?
Årsregnskabet beskriver virksomhedens økonomi for et regnskabsår. Årsrapporten er den samlede rapport, der indeholder regnskabet og de øvrige oplysninger, som følger af virksomhedens regler. Skatteregnskabet danner derimod grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Begreberne bruges ofte i flæng, men opgaverne er ikke identiske. Et selskab kan have en offentlig årsrapport og samtidig en særskilt skattemæssig opgørelse. For en personligt ejet virksomhed vil det årlige regnskab typisk først og fremmest skulle understøtte ejerens skatteoplysninger. Forskellen er væsentlig, fordi indberetning til én myndighed ikke automatisk afslutter opgaven hos en anden.
Hvilke virksomheder skal indsende årsrapport?
ApS og A/S skal som udgangspunkt aflægge og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Enkeltmandsvirksomheder og PMV’er har normalt ikke denne indsendelsespligt. For I/S og K/S kan blandt andet ejerkredsen ændre vurderingen; virksomhedsnavnet alene afgør derfor ikke pligten.
Personligt ejede virksomheder uden årsrapportpligt kan høre til regnskabsklasse A. Vælger de frivilligt at aflægge en årsrapport til brug for andre, gælder der regler for den. Se regnskabskrav til klasse A.
Hvad gælder for de almindelige virksomhedsformer?
| Virksomhedsform | Årsrapport til Erhvervsstyrelsen | Skattemæssig indberetning |
|---|---|---|
| ApS og A/S | Som udgangspunkt ja | Selskabets oplysningsskema |
| Enkeltmandsvirksomhed og PMV | Normalt nej | Resultat og relevante regnskabsoplysninger på ejerens oplysningsskema |
| I/S og K/S | Afhænger blandt andet af deltagerne | Afhænger af deltagernes skattemæssige forhold |
| Holding-ApS | Som udgangspunkt ja, også uden almindelig drift | Selskabets oplysningsskema |
Oversigten vedrører almindelige danske virksomheder. Særlige undtagelser, koncernforhold og andre organisationsformer kræver en konkret vurdering. Et selskab uden aktivitet er ikke alene af den grund fritaget for regnskabs- og oplysningspligter.
Hvad skal et årsregnskab indeholde?
Kravene afhænger af regnskabsklassen. For mindre selskaber omfatter årsrapporten typisk resultatopgørelse, balance og noter samt de ledelsesoplysninger, der kræves. Større virksomheder er underlagt yderligere krav. Mikrovirksomheder kan anvende bestemte lempelser.
Resultatopgørelsen viser årets indtjening, mens balancen viser aktiver og finansiering på balancedagen. Noterne og den anvendte regnskabspraksis forklarer væsentlige forhold bag tallene. Regnskabet er derfor mere end en udskrift af årets bankbevægelser. Se også forskellen på resultatopgørelse og balance.
Hvornår skal årsrapporten indsendes?
For almindelige ApS og A/S er fristen seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Et kalenderårsregnskab, der slutter 31. december, skal derfor normalt indsendes senest 30. juni året efter. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har fire måneder.
Årsrapporten skal være godkendt, før den indsendes. Fristen vedrører myndighedens modtagelse, ikke blot tidspunktet for, at materialet sendes til en rådgiver. Et forskudt regnskabsår giver en anden frist end kalenderåret; en frist skal derfor knyttes til virksomhedens faktiske regnskabsperiode.
Er selvangivelse det samme som oplysningsskema?
Det, mange kalder virksomhedens selvangivelse, betegnes i dag som oplysningsskemaet. Her indberettes de oplysninger, Skattestyrelsen skal bruge. For selskaber er det en særskilt indberetning fra årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.
Det regnskabsmæssige resultat og den skattepligtige indkomst behøver ikke være ens. Forskelle i eksempelvis afskrivninger og fradragsret kan betyde, at regnskabets overskud skal reguleres i den skattemæssige opgørelse. Et korrekt bogført regnskab er dermed et grundlag for skattearbejdet, men erstatter ikke nødvendigvis den skattemæssige vurdering.
Hvornår er fristen for selskabets oplysningsskema?
Hovedreglen er seks måneder efter regnskabsperiodens afslutning. For et almindeligt kalenderårsselskab svarer det normalt til 30. juni året efter. Den konkrete frist fremgår af TastSelv Erhverv. Se Skattestyrelsens vejledning til selskaber.
En frist for at oplyse er ikke det samme som en betalingsfrist. Selskabsskat betales efter reglerne om blandt andet acontoskat og restskat. Samtidig har moms og løn egne indberetninger, som fortsætter uafhængigt af årsrapporten. Datoerne kan således falde tæt, selvom de vedrører forskellige opgaver.
Hvad skal en enkeltmandsvirksomhed indberette og hvornår?
Ejeren skal udarbejde et skatteregnskab og oplyse virksomhedens resultat samt de regnskabsoplysninger, der er relevante. Den almindelige oplysningsfrist er 1. juli året efter indkomståret. For indkomståret 2025 var fristen 1. juli 2026. Se vejledningen til personligt ejede virksomheder.
Det er normalt oplysninger fra regnskabet, som indberettes, frem for en offentlig årsrapport. Skattestyrelsens vejledning om skatteregnskab beskriver grundlaget. Forskudsopgørelsen og det endelige oplysningsskema har forskellige funktioner: det ene vedrører forventningerne, det andet årets faktiske resultat.
Skal årsregnskabet altid revideres?
Nej. Årsrapportpligt og revisionspligt er forskellige spørgsmål. Nogle mindre selskaber kan fravælge revision, når betingelserne er opfyldt. Det ændrer ikke i sig selv deres pligt til at udarbejde en årsrapport.
Det er også vigtigt at skelne mellem hjælp til regnskabsopstilling og en erklæring med sikkerhed. En bogholder eller økonomipartner kan bidrage til grundlaget og bestemte regnskabsopgaver, mens lovpligtig revision kræver en godkendt revisor. Betingelser og særlige tilfælde er beskrevet i artiklen om bogholder eller revisor.
Skal der stadig laves regnskab uden omsætning?
Manglende omsætning betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er regnskabsmæssige forhold. Bankomkostninger, kapital, gæld og udgifter kan stadig indgå. Et hvilende selskab kan derfor fortsat have en årsrapport og et oplysningsskema, som skal færdiggøres.
Personligt ejede virksomheder kan også have oplysningspligt, selvom de ikke har haft omsætning eller er lukket i løbet af året. En afsluttet aktivitet og afsluttede indberetninger er forskellige ting. Det sidste regnskab kan desuden indeholde særlige skattemæssige forhold.
Hvad sker der, hvis fristen overskrides?
Forsinket årsrapport kan føre til afgifter og i sidste ende tvangsopløsning. Forsinkede skatteoplysninger behandles efter andre regler og kan blandt andet udløse skattetillæg eller en skønsmæssig ansættelse. En fristoverskridelse har derfor ikke én fælles konsekvens for alle indberetninger.
Ved vurdering af frister er det relevant at skelne mellem regnskabsårets afslutning, godkendelse, indberetning og betaling. De fire tidspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende, selvom de ofte omtales samlet som årsafslutningen.
Hvor finder man frister for årsrapport og oplysningsskema?
Reglerne er kontrolleret i oktober 2026. Læs Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter og Skattestyrelsens vejledninger ovenfor. Den konkrete skattefrist fremgår af TastSelv. Artiklen beskriver de almindelige forhold; undtagelser og særlige regnskabsperioder kan ændre vurderingen.
Kort resumé: Årsregnskab, årsrapport og oplysningsskema: Krav og frister
Årsregnskabet beskriver virksomhedens økonomi for et regnskabsår. Årsrapporten er den samlede rapport med regnskab og øvrige krævede oplysninger. Skatteregnskabet danner grundlag for den skattepligtige indkomst, mens oplysningsskemaet bruges til skatteindberetningen.
- Indsendelsespligt: ApS og A/S skal som udgangspunkt indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Enkeltmandsvirksomheder og PMV har normalt ikke denne pligt, men kan stadig skulle udarbejde regnskab og indberette skatteoplysninger.
- Årsrapportens frist: For almindelige ApS og A/S er fristen seks måneder efter regnskabsårets afslutning; kalenderåret giver normalt frist 30. juni året efter. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber har fire måneder.
- Skat og revision: Årsrapport og oplysningsskema er særskilte indberetninger. Regnskabsmæssigt resultat kan afvige fra skattepligtig indkomst, og fravalg af revision fjerner ikke i sig selv årsrapportpligten.
- Aktivitet og afslutning: Ingen omsætning betyder ikke automatisk, at regnskabs- og oplysningspligter bortfalder. Regnskabsperiode, godkendelse, indberetning og betaling skal holdes adskilt, og forsinkelser kan have forskellige konsekvenser.