Hvad er bogføringsloven?
Bogføringsloven fastlægger rammerne for registrering og dokumentation af virksomhedens økonomiske transaktioner. Den vedrører dermed grundlaget for regnskabet: sammenhængen mellem en handel, det tilhørende bilag og den postering, som ender i tallene. Kravene til digital bogføring er en del af dette regelsæt.
Et regnskabsprogram er derfor mere end et sted at sende fakturaer. Bogføringen skal også kunne forklare, hvor virksomhedens tal kommer fra. En bankpostering viser eksempelvis, at der er betalt et beløb, men fortæller ikke nødvendigvis, hvilken vare der er købt, eller hvordan momsen skal behandles.
Hvem skal bogføre digitalt i 2026?
Årsrapportpligtige virksomheder, eksempelvis ApS og A/S, blev omfattet fra regnskabsår, der begyndte den 1. juli 2024 eller senere, når de brugte registrerede systemer. For ikke-registrerede systemer var skæringsdatoen regnskabsår fra 1. januar 2025.
Fra 2026 gælder pligten også for blandt andet personligt ejede virksomheder, når nettoomsætningen har oversteget 300.000 kr. i hvert af to på hinanden følgende indkomstår. For en eksisterende enkeltmandsvirksomhed med kalenderår vurderes pligten fra 1. januar 2026 ud fra 2024 og 2025. Nye virksomheder og forskudte indkomstår kræver en særskilt vurdering.
Erhvervsstyrelsens oversigt over digital bogføring beskriver indfasningen.
Hvad hvis omsætningen er under 300.000 kr.?
Grænsen handler om, hvornår bestemte virksomheder får pligt til at bogføre digitalt. Den er ikke en generel fritagelse for bogføring og siger heller ikke i sig selv noget om momsregistrering eller indsendelse af årsrapport.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem virksomhedens forskellige forpligtelser. En mindre enkeltmandsvirksomhed kan være uden for kravet om digital bogføring og stadig skulle føre regnskab, dokumentere sine indtægter og udgifter samt oplyse sit skattemæssige resultat. Omvendt afhænger et almindeligt ApS’ digitale bogføringspligt ikke af denne omsætningsgrænse.
Hvad er et registreret bogføringssystem?
Et registreret system fremgår af Erhvervsstyrelsens fortegnelse. Registreringen vedrører systemets opfyldelse af lovkravene; den er ikke en kontrol af virksomhedens konkrete posteringer eller en garanti for et fejlfrit regnskab.
Systemvalg og regnskabskvalitet er således forskellige spørgsmål. Et system kan understøtte bilag, sikkerhedskopiering og elektroniske fakturaer, mens virksomhedens tal stadig bliver misvisende, hvis transaktionerne registreres forkert. Værdien af programmet afhænger også af, om det passer til virksomhedens handel, lager, løn og øvrige aktiviteter.
Læs også om valg af bogføringssystem.
Må virksomheden bruge et ikke-registreret system?
Ja, et ikke-registreret system kan anvendes, når det opfylder kravene. Her har virksomheden selv ansvaret for systemets overholdelse. Det kan være relevant ved specialudviklede løsninger, visse udenlandske systemer eller kombinationer af flere programmer. Se Erhvervsstyrelsens vejledning om ikke-registrerede systemer.
At en løsning ligger i skyen, gør den ikke automatisk egnet. Et almindeligt regneark og en mappe med PDF-filer kan eksempelvis ikke alene tages som dokumentation for, at alle systemkrav er opfyldt. Vurderingen vedrører den samlede løsning og dens funktioner, ikke kun produktets navn.
Hvor længe skal bilag og regnskabsmateriale gemmes?
Hovedreglen er fem år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Materiale for kalenderåret 2026 skal således som udgangspunkt bevares til udgangen af 2031. Andre regler kan kræve længere opbevaring.
Opbevaring er også relevant ved skift af system eller økonomipartner. Et nyt program ændrer ikke betydningen af de historiske bilag. Virksomheden har fortsat brug for adgang til den dokumentation, der forklarer tidligere regnskaber og indberetninger, også selvom abonnementet eller samarbejdet er ophørt.
Hvem har ansvaret, når bogføringen er outsourcet?
Ledelsens ansvar forsvinder ikke ved outsourcing. Bogføringsloven stiller desuden krav om en beskrivelse af bogføringsprocedurerne for årsrapportpligtige virksomheder og andre omfattede virksomheder over omsætningsgrænsen. Beskrivelsen vedrører registrering, opbevaring og ansvarlige funktioner.
Det betyder ikke, at alle virksomheder skal have ens økonomifunktioner. Omfang og kompleksitet varierer betydeligt mellem en konsulentvirksomhed med få fakturaer og en produktionsvirksomhed med lager og mange leverandører. Det relevante er, at den valgte løsning dækker de faktiske aktiviteter og krav.
Er et digitalt regnskabssystem det samme som automatisk bogføring?
Nej. Digital bogføring beskriver, hvordan registrering og materiale håndteres i et system. Automatisering beskriver funktioner, som eksempelvis kan læse bilag eller foreslå posteringer. De to ting kan understøtte hinanden, men et automatisk forslag er stadig et forslag, hvis grundlaget kræver en faglig vurdering.
Det samme gælder integrationer mellem bank, fakturering og ERP. De kan gøre oplysninger tilgængelige flere steder, men fortæller ikke nødvendigvis, om en udgift tilhører den rigtige periode, eller om en momsbehandling passer til handlen. Se også artiklen om AI i regnskab og bogføring.
Kilder og regler
Reglerne er kontrolleret i oktober 2026. Læs den samlede vejledning om bogføringsloven og myndighedernes oversigter ovenfor for den konkrete afgrænsning.
Kort resumé: Bogføringsloven og digital bogføring: Krav, systemer og ansvar
Bogføringsloven fastlægger krav til registrering, dokumentation og opbevaring af virksomhedens økonomiske transaktioner. Digital bogføring vedrører håndteringen i et digitalt system, mens automatisering vedrører funktioner, der eksempelvis aflæser bilag eller foreslår posteringer.
- Hvem er omfattet: Årsrapportpligtige virksomheder er omfattet efter de relevante ikrafttrædelsesregler. Fra 2026 gælder pligten også for blandt andet personligt ejede virksomheder med nettoomsætning over 300.000 kr. i hvert af to på hinanden følgende indkomstår. Nye virksomheder og forskudte indkomstår kræver særskilt vurdering.
- Omsætningsgrænsen: At være under grænsen er ikke en generel fritagelse for bogføring, dokumentation eller skatteoplysninger. Digital bogføring, momsregistrering og årsrapportpligt er forskellige forpligtelser.
- System og kvalitet: Et registreret bogføringssystem vedrører systemkravene. Korrekt bogføring afhænger fortsat af oplysningerne og behandlingen; en cloudløsning er ikke automatisk dokumentation for, at alle krav er opfyldt.
- Opbevaring og ansvar: Hovedreglen er fem års opbevaring fra regnskabsårets udgang, men andre regler kan kræve længere tid. Ledelsens ansvar og behovet for adgang til historisk materiale består ved outsourcing og systemskifte.